naesten modne
Næsten modne aks af enekorn


Korn til brød, grød og øl. 

I Danmark begyndte man for 6.000 år siden at dyrke jorden. Det var kerner af hvede, rug og byg man dyrkede. I de første næsten 6000 år blev kernerne kogt til grød.  Ølbrygning i Danmark er sporet tilbage til ca. 3000 år f. v. t. Kernerne blev først malet til mel og bagt til brød ca. 100 år f. v. t. Korn er den største afgrøde i Danmark. En stor del af det producerede korn bruges til foder i husdyrproduktionen, men korn bruges også til mange andre formål, bl.a. til brød (hvede og rug), øl (maltbyg) og gryn (havre).

 

 

Kornets Verdenshistorie.
Overalt hvor menneskene gik fra at være samlere til agerbrugere blev kornet afgørende for vor ernæring. Det startede for mere end 10.000 år siden i mellemøsten, Mesopotamien (nuv. Irak), Syrien, Palæstina, det sydlige Tyrkiet og Iran. ”Den frugtbare halvmåne”. Emmer hveden var den første dyrkede korn. Den er opstået som en krydsning mellem Ènkorn og græsarten Gedeøje.

Kornet på marken

Emmer
Emmer


Emmer
 er en urteagtig græsart med en stiv, opret eller opstigende vækst. Stænglerne er hule og glatte med “knæ” ud for bladvækstpunkterne. Bladene er flade og linjeformede med hel rand. Begge bladsider er blågrønne. Blomstringen sker i det sene forår (afhængigt af voksestedets klima), og blomsterne er samlet i endestillede aks, der består af småaks med 2-3 blomster i hver.

 

 

 

 

Spelt
Spelt


Spelt
 er en af de ældgamle sorter af hvede, en hybrid mellem urhvedesorterne og Énkorn . Den har været dyrket siden 2.000 år f. kr. Ved overgangen til det intensive landbrug blev spelt dog fravalgt, da udbyttet var for ringe. Spelt udmærker sig ved at have en anden glutensammensætning end de højtydende hvedetyper.Visse steder i Bayern ogSchweiz fortsatte man dog med at dyrke spelt, og derfor var der materiale til rådighed, da der blev efterspørgsel efter en mindre højtydende, men mere velsmagende og sund hvede.

Hvedens historie. Oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten. Ordet ”hvede” kommer af triticum = ”hvid”. Ordet hvede er også ét af de ældste ord, som benævner korn. Udtrykket hvede betegner såvel planten som dens spiselige frø.

 

Hvedens betydning. Er sammen med majs og ris én af de mest dyrkede korntyper i verden og den, som mest almindeligt er blevet spist af mennesker i den vestlige civilisation siden oldtiden. Hvedefrøene bliver bruget til at fremstille hvedemel, fuldkornshvedemel,    hvedegryn, øl og mange forskellige andre næringsmidler.

Hvede er en af Danmarks allerførste kulturplanter. Den dukkede op for omkring 7.000 år siden. Hvede er verdens vigtigste kornart, som hovednæringsmiddel for 1/3 af jordens befolkning.

Vinterhvede
Vinterhvede

Vinterhvede er den mest dyrkede kornart i Danmark. Over halvdelen af Danmarks kornproduktion er vinterhvede. Vinterhvede dyrkes især til foder, men også til brødhvede.
Den sås fra 1.september til midt i oktober, dog bedst fra 15. til 20 september og høstes i august. Kræver vanding på de lettere jorde.
Når vejrliget ikke gir mulighed for at så i efteråret, må landmændene vente til foråret.

Vårhvede giver en mindre udbytte, hvorfor man helst undgår den.
Den bruges især til produktion af brødkorn. Kvaliteten af vårhveden har stor betydning for, om kornet kan bruges til mel. Det er især proteinindholdet, der er afgørende for kvaliteten. Dansk dyrket brødhvedes kvalitet er ofte for ringe på grund af lovkrav om begrænset gødning, hvorfor Møllens hvede må købes i Tyskland. Vårhvede sås om foråret, så snart jorden er tjenlig. Vårhvede høstes ofte forholdsvist sent og skal derfor som oftest tørres efter høst, så vandindholdet kommer ned på 14,5 pct.

Byg
Byg


Vårbyg/maltbyg
 er den næstmest dyrkede kornafgrøde i Danmark, og udgør omkring en fjerdel af kornproduktionen Byg anvendes især som foder til svin og til maltbyg. (Ølbrygning) Historisk har byg været dyrket til menneskeføde, og byggrød har været kendt i årtusinder. Byggens store indhold af betaglukan er meget sundt. Byggryn er igen ved at blive populær. Bygaks findes som 2-radet (2 rækker kerner) og 6-radet (6 rækker kerner) Byggen er den kornsort, der har længste stakke. Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper, dog kan det være nødvendigt at vande på let jord.

 

 


Vinterbyg
 dyrkes især til foder. Dyrkningen lykkes bedst på lidt tungere jord. På let jord kræver dyrkningen ofte vanding. Vinterbyg kan sås fra ca. en uge ind i september og frem til ca. 25. september.

Rug
Rug


Rug 
er den højeste af kornarterne (100-150 cm) Der findes både vår- og vinterrug. Rugen er vinterfast og tåler tørke, så i Danmark findes kun vinterrug, en enårig plante, der spirer frem om efteråret og overvintrer. Rugens rodnet er meget dybtgående og kan nå ned i 2 m dybde. Planten er både hårdfør og nøjsom. Rugen angribes af svampen meldrøje, som kan fremkalde alvorlige forgiftninger.

Rugen drær: Hos rug modnes pollenkornene samtidigt i alle planter, og derfor frigives de også samtidigt. Det sker i tågeagtige skyer, og man kalder det, at rugen “drær”. Det har vist sig, at dræet udløses af skiftet mellem lys og skygge, når en sky passerer. Frøene modner godt og spirer villigt.

 


Hvorfor blev Danmark rugbrødslandet?

Rug var oprindelig et ukrudt i hvedemarkerne. Den gav langt bedre udbytte under danske forhold end hveden, hvorfor man i vidt omfang tidligere dyrkede rug. Rugmel har en vis bageevne, selv om den er ringere end hvedens, men det gjorde, at rug blev de nordlige landes brødkorn. At rugen samtidig er meget mere nøjsom, hvad angår gødningskraft i jorden, blev den helt enerådende som jævne folks brød (hvedebrød var “fransk” brød).

Af rug fremstilles bl.a. følgende produkter: Rugmel, Ymerdrys, Sigtemel, Rugøl: Canadisk Whiskey, Rye. Vinterrug kan sås fra ca. 1. september og frem til ca. 25. oktober.

Triticale kerner
Triticale kerner


Triticale
er en krydsning mellem hvede og rug, hvor man kombinerer rugens mere nøjsomme natur med hvedens bedre egenskaber for stråstyrke og kerneudbytte. Triticale dyrkes normalt til foder, hvor den bruges på samme måde som hvede til f.eks. slagtesvin. Triticale stiller ikke store krav til jordtypen. Den kan sås i hele september.

 

 

 

 

 

Havre
Havre


Havre.
Havren adskiller sig fra de øvrige kornarter ved at have en topformet blomsterstand med hængende småaks af 2-3 blomster. Frøene indeholder mere fedtstof end de øvrige kornarter. Havre anvendes mest til foderkorn især til heste, vinter-fugleneg, og som dæksæd for udlæg, og til valsede havregryn. Havre kan vokse på meget forskellige jorde. Den sås om foråret, så snart jorden er tjenlig.


 

 

Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa,
mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa.
Bonden kalder dem for mine Fold.
Gud velsigne ham, den Bondeknold!

Jeg faar Solens sidste lange Blink,
før den dukker ned bag gullig Brink,
og naar Aftenklokken ringer Fred,
staar jeg paa min Taa og ringler med.

Jeppe Aakjær