Kornets Historie.
Overalt hvor menneskene gik fra at være samlere til agerbrugere blev kornet afgørende for vor ernæring. Det startede for mere end 10.000 år siden i mellemøsten, Mesopotamien (nuv. Irak), Syrien, Palæstina, det sydlige Tyrkiet og Iran. ”Den frugtbare halvmåne” Emmer hveden var den første dyrkede korn. Den er opstået som en krydsning mellem énkorn og græsarten Gedeøje. Grutningen af korn på skubbekværnen billede fra udstillingen har været brugt siden agerbrugets begyndelse ca. 10.000-9000 f.Kr

Korn til grød, brød og øl
I Danmark begyndte man for 6.000 år siden at dyrke jorden. Det var kerner af hvede, rug og byg man dyrkede. Kernerne blev først malet til mel og bagt til brød ca. 100 år før v. t. Indtil da blev de kogt til grød.  Ølbrygning i Danmark er sporet tilbage til ca. 3000 år f. v. t.

Møllerne i Danmark
Næsten fra kornets begyndelsen blev kornet gruttet, så det var lettere at koge grød af. I Danmark har skubbekværnen været anvendt fra ca. 4000 f.Kr. indtil begyndelsen af yngre romersk jernalder, omkring 200 e.Kr., da den blev afløst af drejekværnen.

Fra de første vandmøller, 1135, over hestemøller, 1247 og stubmøller, 1259  kom i 1620 den første hollandske vindmølle opført i Danmark. I løbet af 1700-tallet vandt den hollandske vindmølle for alvor terræn i Danmark som gryn- og kornmølle. Fra omkring 1900 blev møllerne forsynet med mekanismer, som gjorde det muligt for møllehatten at dreje automatisk ved såkaldt selvkrøjning, og som automatisk regulerede vindfanget, såkaldt selvsvikning. Efterhånden fik de fleste møller også en råoliemotor, så de kunne køre medmølleriet i vindstille perioder. En sådan Gallerimølle er Uldum Mølle.

Korn er den største afgrøde i Danmark. En stor del af det producerede korn bruges til foder i husdyrproduktionen, men korn bruges også til mange andre formål, bl.a. til brød (hvede og rug), øl (maltbyg) og gryn (havre).

Kornet på marken
Emmer er en urteagtig græsart med en stiv, opret eller opstigende vækst. Stænglerne er hule og glatte med “knæ” ud for bladvækstpunkterne. Bladene er flade og linjeformede med hel rand. Begge bladsider er blågrønne. Blomstringen sker i det sene forår (afhængigt af voksestedets klima), og blomsterne er samlet i endestillede aks, der består af småaks med 2-3 blomster i hver.

Spelt er en af de ældgamle sorter af hvede, en hybrid mellem urhvedesorterne og Énkorn . Den har været dyrket siden 2.000 år f. kr. Ved overgangen til det intensive landbrug blev spelt dog fravalgt, da udbyttet var for ringe. Spelt udmærker sig ved at have en anden glutensammensætning end de højtydende hvedetyper.Visse steder i Bayern og Schweiz fortsatte man dog med at dyrke spelt, og derfor var der materiale til rådighed, da der blev efterspørgsel efter en mindre højtydende, men mere velsmagende og sund hvede.

Hvedens historie. Oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten. Ordet ”hvede” kommer af triticum = ”hvid”. Ordet hvede er også ét af de ældste ord, som benævner korn. Udtrykket hvede betegner såvel planten som dens spiselige frø.

Hvedens betydning. Er sammen med majs og ris én af de mest dyrkede korntyper i verden og den, som mest almindeligt er blevet spist af mennesker i den vestlige civilisation siden oldtiden. Hvedefrøene bliver bruget til at fremstille hvedemel, fuldkornshvedemel, hvedegryn, øl og mange forskellige andre næringsmidler.

Hvede er en af Danmarks allerførste kulturplanter. Den dukkede op for omkring 7.000 år siden. Hvede er verdens vigtigste kornart, som hovednæringsmiddel for 1/3 af jordens befolkning.

Vinterhvede er den mest dyrkede kornart i Danmark. Over halvdelen af Danmarks kornproduktion er vinterhvede. Vinterhvede dyrkes især til foder, men også til brødhvede.
Den sås fra 1.september til midt i oktober, dog bedst fra 15. til 20 september og høstes i august. Kræver vanding på de lettere jorde.
Når vejrliget ikke gir mulighed for at så i efteråret, må landmændene vente til foråret.

Vårhvede giver en mindre udbytte, hvorfor man helst undgår den.
Den bruges især til produktion af brødkorn. Kvaliteten af vårhveden har stor betydning for, om kornet kan bruges til mel. Det er især proteinindholdet, der er afgørende for kvaliteten. Møllens mel er dyrket i Danmark.
Vårhvede sås om foråret, så snart jorden er tjenlig. Vårhvede høstes ofte forholdsvist sent og skal derfor som oftest tørres efter høst, så vandindholdet kommer ned på 14,5 pct.

Vårbyg/maltbyg er den næstmest dyrkede kornafgrøde i Danmark, og udgør omkring en fjerdel af kornproduktionen Byg anvendes især som foder til svin og til maltbyg. (Ølbrygning)

Historisk har byg været dyrket til menneskeføde, og byggrød har været kendt i årtusinder. Byggens store indhold af betaglukan er meget sundt. Byggryn er igen ved at blive populær. Bygaks findes som 2-radet (2 rækker kerner) og 6-radet (6 rækker kerner)

Byggen er den kornsort, der har længste stakke. Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper, dog kan det være nødvendigt at vande på let jord.

Vinterbyg dyrkes især til foder. Dyrkningen lykkes bedst på lidt tungere jord. På let jord kræver dyrkningen ofte vanding. Vinterbyg kan sås fra ca. en uge ind i september og frem til ca. 25. september.

Rug er den højeste af kornarterne (100-150 cm) Der findes både vår- og vinterrug. Rugen er vinterfast og tåler tørke, så i Danmark findes kun vinterrug, en enårig plante, der spirer frem om efteråret og overvintrer.

Rugens rodnet er meget dybtgående og kan nå ned i 2 m dybde. Planten er både hårdfør og nøjsom. Rugen angribes af svampen meldrøje, som kan fremkalde alvorlige forgiftninger.

Rugen drær: Hos rug modnes pollenkornene samtidigt i alle planter, og derfor frigives de også samtidigt. Det sker i tågeagtige skyer, og man kalder det, at rugen “drær”. Det har vist sig, at dræet udløses af skiftet mellem lys og skygge, når en sky passerer. Frøene modner godt og spirer villigt.

Hvorfor blev Danmark rugbrødslandet?

Rug var oprindelig et ukrudt i hvedemarkerne. Den gav langt bedre udbytte under danske forhold end hveden, hvorfor man i vidt omfang tidligere dyrkede rug. Rugmel har en vis bageevne, selv om den er ringere end hvedens, men det gjorde, at rug blev de nordlige landes brødkorn. At rugen samtidig er meget mere nøjsom, hvad angår gødningskraft i jorden, blev den helt enerådende som jævne folks brød (hvedebrød var “fransk” brød).

Af rug fremstilles bl.a. følgende produkter: Rugmel, Ymerdrys, Sigtemel, Rugøl: Canadisk Whiskey, Rye. Vinterrug kan sås fra ca. 1. september og frem til ca. 25. oktober.

Triticale er en krydsning mellem hvede og rug, hvor man kombinerer rugens mere nøjsomme natur med hvedens bedre egenskaber for stråstyrke og kerneudbytte. Triticale dyrkes normalt til foder, hvor den bruges på samme måde som hvede til f.eks. slagtesvin. Triticale stiller ikke store krav til jordtypen. Den kan sås i hele september.

Havre. Havren adskiller sig fra de øvrige kornarter ved at have en topformet blomsterstand med hængende småaks af 2-3 blomster. Frøene indeholder mere fedtstof end de øvrige kornarter. Havre anvendes mest til foderkorn, vinter-fugleneg, og som dæksæd for udlæg, og til valsede havregryn. Havre kan vokse på meget forskellige jorde. Den sås om foråret, så snart jorden er tjenlig.