Økologien

Stol på Ø-mærket


Som forbruger skal du kunne stole på, at den vare, du køber som økologisk, rent faktisk også er det. Derfor er der regler, mærkning og omfattende kontrol. Det røde Ø-mærke er din garanti for, at reglerne for økologisk produktion er blevet overholdt.

Fødevarestyrelsens Vejledning om økologiske fødevarer siger, at et økologisk produkt ikke må:

  • indeholde gensplejsede ingredienser eller ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning.
  • have været udsat for ioniserende (bakteriedræbende) bestråling.
  • indeholde andre tilsætningsstoffer end de 49, der er særligt tilladte i økologiske produkter (ifølge EU forordningen). Blandt andet er farve- og sødestoffer generelt ikke tilladt. Til sammenligning findes der ca. 370 godkendte tilsætningsstoffer på listen for konventionelle fødevarer.

Omfattende kontrol
Virksomheder, der forarbejder og/eller pakker økologiske varer, er underlagt en omfattende statslig kontrol. Det gælder uanset om der er tale om en lille lokal bagermester, der vil bage en enkelt type økologisk brød, eller om det er et stort slagteri med forarbejdning af mange typer kød og pålæg.

Allerede inden en virksomhed begynder på økologisk produktion, skal den anmelde det til den lokale fødevareregion (som hører under Fødevareministeriet). Anmeldelsen skal beskrive hvilke økologiske fødevarer, virksomheden vil forarbejde, og hvordan den vil gøre det.

Derefter udarbejder fødevareregionen en såkaldt økologirapport. I den er der i detaljer beskrevet, hvilke konkrete krav virksomheden skal leve op til for at overholde de økologiske regler.
To ting er i fokus i økologirapporten:

  • Præcise krav til virksomhedens bogføring. Der skal være bilag på alle indkøb af ingredienser, og deres økologiske status skal være klart dokumenteret fra leverandøren.
    Der skal føres særskilt regnskab over salget af økologiske færdigvarer.
  • Produktionen af økologiske og konventionelle varer skal være skarpt adskilt fra hinanden.

Økologiske varer skal adskilles fra konventionelle

Adskillelsen i produktionen kan enten være fysisk, hvor arbejdet med økologiske og konventionelle varer foregår i hver deres lokaler. Det vil ofte være tilfældet på større virksomheder.
Eller det kan være adskillelse i tid. Fx ved at den lokale bagermester starter dagen med at bage de økologiske brød, og først derefter går i gang med de konventionelle.

Kravene om adskillelse er gennemgribende. Fx skal en slagter rense og desinficere sin kniv, inden han skærer i økologiske varer, hvis han forinden har brugt den til konventionelt kød.

Kontrol hvert år

Mindst en gang om året møder en tilsynsførende fra den lokale fødevareregion op på virksomheden og foretager en grundig gennemgang af alt, der har at gøre med den økologiske forarbejdning. Det bliver kontrolleret, at virksomheden lever op til kravene i økologi-rapporten.

Der indgår også en såkaldt krydskontrol, hvor virksomhedernes oplysninger bliver sammenlignet med hinanden. Fx kan bagerens oplysninger om køb af økologisk mel blive sammenlignet med møllens oplysninger om salg til den pågældende bager.

Sanktioner mod virksomhederne
Hvis en virksomhed overtræder kravene i økologi-rapporten, risikerer den sanktioner:

  • Ved små fejl og lettere sløseri: påbud om at bringe forholdene i orden.
  • Større fejl og forsømmelser: påbud og bøde.
  • Grove eller gentagne forsømmelser samt decideret snyd: bøde og forbud mod at handle med økologiske varer.