Møllens historie

Uldum Mølle mister sin betydning og genvinder den igen.

Restaureringen af møllen havde allerede i slutningen af 50erne været på tale. Opbakningen var dog ikke stor nok, fortalte dyrlæge Erik Cramer for mange år siden. Restaureringsideen dukkede med mellemrum op igen. Uldum Mølle skulle jo nødig lide samme skæbne som den lignende Nørre Snede Mølle, at blive solgt til USA. Flere mente at have hørt konkrete amerikanske bud.  Andre frygtede en pludselig nedrivning af den noget forfaldne mølle. Også i Lokalhistorisk forening for Uldum Sogn diskuterede man en redning, og endelig i 1982 stiftede 8-9 personer herfra ”Den selvejende institution Uldum Mølle” og 10 års arbejde kunne gå i gang.      

 Nørre Snede Mølle er genopstillet på det danske indvandrermuseum i Iowa, USA.

Nørre Snede Mølle er genopstillet på det danske indvandrermuseum i Iowa, USA.

Den 23.maj 1992 indvies det arbejdende møllemuseum første gang. Møllens første restaurering reddede møllen, men pengene kunne ikke skaffes til den mere omfattende og senere nødvendige istandsættelse, som via fonde blev mulig, så den 2. indvielse kunne ske den 4. maj 2010.

Møllens historie

Den oprindelige mølle lå på Hesselballe Mark. Den 16. august 1894 kl. ca. 20, slår et kraftigt lyn ned, og Møllen brænder. Møllegården, som blev skånet ved branden, ligger der stadig.

Den oprindelige mlles palcering

Den oprindelige mølles palcering

 

 

 

 

 

 

 

 

horsens folkeblad

 

 

Fra Uldum meddeles, at det afhøstede Korn i Dag staar i en temmelig tilsølet forfatning. Sidst paa Eftermiddagen, vel henad kl. 8, blev der gjort Brandalarm, da den Gaardejer Ole Knudsen paa Hesselballe Mark tilhørende Vindmølle stod i lys Lue. En Lynstraale var nemlig slaaet ned i Møllen og havde antændt den, og man saa her et vidnesbyrd om Elektricitetens voldsomme Kraft. Lynet var slaaet ned i en af Vingerne, havde splintret denne og kastet store udrevne Stumper hundrede af Alen bort. Ilden omspændte hurtigt hele Møllen, saa det var vanskeligt at komme den nær. Man kunne kun i tilbørlig Frastand være Vidne til, at Skroget styrtede sammen med et vældigt Brag. Møllen var efter Forlydende assureret for 7,900 Kr. Da Møllen var beliggende på et stykke Jord, som Ole Knudsen ejer på Uldum Mark, blev det Brandvæsenet fra Uldum, der kom til at tage sig af Tomterne med Brandvagt og med at rydde Pladsen. Ejerens Dreng, der befandt sig paa en Markvej med et Kobbel Køer, ikke så grumme langt fra Møllen, da Nedslaget skete, mærkede et voldsomt Tryk, og slængtes i Grøften. Stik mod Barometeret, der var stigende og Metrologisk Institut, der kun spaaede urolig Vejr, blev der i går Eftermiddags i Aftes og i Nat det værste Uvejr, som nogen menes at have oplevet. Uvejret kom fra Sydvest og ramte særlig paa Vejle – Horsens Egnen med Regn og Torden og Skypumper- Flere gaarde nedbrændte.

Ejeren af Hesselballe mølle, Ole Knudsen, byggede nu den nye mølle, Uldum Mølle,  på dens nuværende plads.

molle

 

 

Ejere af Uldum Mølle:

1895 – 1939  Ole Knudsen f. 3. maj 1859 på Hesselballe Møllegård (billede af gravsten, og af mølleren)

1939 – 1942  Iver Jensen

1942 – 1943  Peter Foged
1943 – 1979  Ove Schurmann
1979 – 1982  Midtjysk korn
1982 –            Den Selvejende Institution Uldum Mølle

I de første år var vinden drivkraften til de 2 Rhinskkværne og til Pille- og franskkværnen med sætteri og valsestole.

Uldum Mølle er den sidste generation af en lang række af hollandske mølletyper. Det er også en af de største møller i Danmark, og den største, 22 m., hvad angår vingefang med klapsejl. Den er let at betjene i kraft af krøjesystemet, som altid holder vingerne op i vinden, og selvreguleringen af klapperne, så vingerne altid trækker optimalt uden at løbe løbske.

Møllens drivkraft vind og motor

mollehat

 

 

 

 

 

 

Da Uldum Mølle blev bygget i 1895 var bakketoppen ret åben, hvorfor vinden kunne komme ind fra alle sider og give vingerne kraft og fart. I 9 år var vinden alene om at drive møllens 3 kværne, og derfor gik de, ”som vinden blæste.”

Det begrænsede udnyttelsen og gav mølleren og hans svend uregelmæssige arbejdstider. Det var derfor et kæmpefremskridt, at dieselmotorerne, om end de var små og dyre i brug, kom på markedet. Kun de møllere overlevede, som anskaffede motor, for når vinden løjede af, kunne motoren startes, så der fortsat kunne males korn.

Vingerne blev med tiden brugt sjæld-nere og sjældnere, og kun til glæde for byen.  De forfaldt, og fra midten af 60erne stod også den sidste stille.

Motorernes historie:
motor

 

 

 

 

 


Ole Knudsen:

1907: 12 HK Motor (ukendt)

1931: 30 HK ”Mias” motor
Ove Schurmann:

1943: 30 HK Deutz liggende motor Type MIH, 1929 no. 240668 ( brugt fra Dalby Mølle) er nyrenoveret i 2013.

1960: Bukh 28 HK motor, Type 2B 135 nr. 4270 1939 (brugt fra en fiskekutter i Hals) daglig brug. Forventes renoveret i 2013

Motoren måtte ikke stå inde i møllen, hvorfor den blev installeret i det fri, og motorhuset derefter bygget op uden om motoren. Motorhuset er i dag bygget sammen med møllehuset.

Deutz motoren er nu total renoveret, og dens dejlige lyd kan igen høres ved særlige lejligheder. Da Schurmann købte motoren, var den allerede slidt og lidt utæt, hvorfor den var ret besværlig at arbejde med. Den skulle startes med ca. 20 atm. trykluft, men da man ikke ejede en kompressor, skulle trykflasken pumpes op med motoren inden den stoppedes. Det glippede engang imellem, hvorfor to mand måtte starte motoren med startsving. Det krævede kræfter.

Ove Schurmann købte derfor en mere håndterlig og stærkere Bukh motor i 1960.

Hvorfor bliver møllen overflødig?

Små petroleumsmotorer og senere elektricitet gav bønderne mulighed for selv at købe en kværn og male eget korn.

Det at ”køre til mølle” var besværligt. En gang om ugen skulle kornet læsses på en vogn og hestene spændes for. Der skulle køres til møllen, og nogle havde langt at køre.  På møllen skulle kornet læsses af igen, hejses op til kværnene og males. Det gav ventetid inden, det var færdig til igen at blive læsset så hjemturen kunne påbegyndes.

Selv om turen til møllen var et behageligt afbræk i det daglige arbejde, og dermed blev et socialt islæt, var det tidsrøvende. Det faldt sammen med den store afvandring fra landet i 30erne, hvor arbejdstiden blev kostbar.

 

Op til midten af 70erne blev møllen mere og mere en foderstof handel.  Vingerne forfaldt, og møllen lavet om til silo. Den blev købt af Givskud korn, og igen af Midtjysk Korn, som lukkede møllen i 1981.  Foderstofhandelen blev fusioneret og koncentreret, og møllerne mistede deres betydning.

Der er mange historier om møller, nogle af dem fortælles under rundvisningen på møllen.

Den sidste møller på Uldum mølle, Ove Schurmann, var under krigen med i frihedskampen i en lille gruppe i Uldum. Her gemte han våben i kælderen på møllen, og satte sække ovenpå lugen. ”Hvem tænkte på våben i en ikke kendt kælder under kornsække?” sagde Ove stilfærdigt senere.
På opfordring af Uldum lokalhistoriske forening købte en kreds af Uldum-borgere i 1982 den stærkt medtagne mølle og stiftede ”Den selvejende institution Uldum Mølle”, som ejer af møllen.

Renoveringsprojektet
renoveringsprojkt

 

 

 

 

 


Ikke mange i byen troede på projektet. Under indsamlingen var der flere, der tilbød en æske tændstikker, så Møllen hurtigt kunne brændes af. Andre sagde tydeligt, at det aldrig kunne lade sig gøre.

Møllen var bygget om med høje siloer, bl. a. med en stor silo op gennem møllen. Der var også tilføjet et par sidefløje til forderstoflager. Spånene var rådnet, og hatten var uden tækning og med rådnede bjælker. Stjernehjulet var skåret i 4 dele, kongeakslen i 2 og flere store jern tandhjul manglede, ligesom asketræs tænderne var faldet ud af kronhjulet i hatten. Sølle så det ud. 

Heldigvis kunne alt laves, og heldigvis havde mølleren brugt 2 tandhjul til gelænder på den private fortrappe. Det store spidstandhjul i hatten, var solgt til produkthandler Philmann i Nim, som ikke havde kunnet nænne at sælge det videre. Han forærede os uden videre hjulet.

På trods af startens mange skeptikere, var der også mange, der gerne ville hjælpe både med arbejde og med tilskud.  Skibsreder Per Henriksen, Mercandia rederiet, JKL linien sejlede gratis træet til vingerne til Juelsminde.  Sponsorlisten blev lang!

 

Den gamle utætte hat uden vindrøse og med kun en vinge tages ned

Den gamle utætte hat uden vindrøse og med kun en vinge tages ned

 

 

 

 

 

 

 

Den nye hat sættes op

Den nye hat sættes op

 

 

 

 

 

 

 

Efter 10 års anstrengelser dels med frivilligt arbejde og dels med anvist arbejdskraft fra kommunen kunne møllen efter restaurering genindvies den 23.maj 1992. Møllen kunne nu igen male mel på 2 kværne og med både den gamle 30 HK Deutz motor, den nyere 28 HK Bukh motor og ved vindkraft.

vinger

Den renoverede mølle

 

 

 

 

 

 

 

Efter 15 år konstateredes væsentlige mangler efter den første restaurering. Nu havde Møllens bestyrelse og mange frivillige bevist deres evne til at drive møllen, Derfor blev det nu nemmere at skaffe penge til en mere grundig restaurering, som med held blev afsluttet i den 4. maj 2010, og som sikrer langtidsholdbarheden.

Da der var flest møller i Danmark er der optalt 2861 vind- og vandmøller. De hollandske møller har været meget udbredte i Europa. Også i Danmarkvandt de indpas i løbet af 18-hundredetallet. Foruden Uldum Mølle er der kun få af de gamle hollandske vindmøller tilbage i fuld drift.

Møllerne i Danmark

Grutningen af korn på skubbekværnen har været brugt siden agerbrugets begyn-delse ca. 10.000-9000 f.Kr – også her blev kornet fra begyndelsen gruttet, så det var lettere at koge grød af. I Danmark har skubbekværnen været anvendt fra ca. 4000 f.Kr. indtil begyndelsen af yngre romersk jernalder, omkring 200 e.Kr., da den blev afløst af drejekværnen.

Fra de første vandmøller, 1135, over hestemøller, 1247 og stubmøller, 1259 kom i 1620 den første hollandske vindmølle opført i Danmark. I løbet af 1700-tallet vandt den hollandske vindmølle for alvor terræn i Danmark som gryn- og kornmølle. Fra omkring 1900 blev møllerne forsynet med mekanismer, som gjorde det muligt for møllehatten at dreje automatisk ved såkaldt selvkrøjning, og som automatisk regulerede vindfanget, såkaldt selvsvikning. En sådan gallerimølle er Uldum Mølle.

 

Vandmølle

Vandmølle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stubmølle

Stubmølle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hollandsk galleri vindmølle

Hollandsk galleri vindmølle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterhånden fik de fleste møller også en dieselmotor, så de kunne køre med mølleriet i vindstille perioder.

moter til molle